Atlas til at opleve landskaber

Der er brug for nye måder at formidle om landskabets værdier til ikke-fagfolk. Jeg har forsøgt at bruge det såkaldte Landskabsatlas som guide til oplevelser herude i det almindelige kulturlandskab på Langeland. Metoden er god til at skærpe det æstetiske blik på vores omgivelser. Men der mangler en bredere sanselig tilgang til landskabet.  

Når jeg kommer til en ny egn, oplever jeg tit, at min evne til at se og iagttage er frisk og skarp. Øjnene fanger tydeligt og klart et pænt hus eller en forfalden landbrugsejendom. Prægtige bygninger ved en herregård eller kæmpe vindmøller ude i det fri. Man ser anderledes end i den hjemlige hverdagsblindhed. Men typisk er det enkeltting og ikke hele landskaber, som man lægger mærke til.

De færrest af os har nemlig begreber til at opfatte det, der binder de enkelte elementer i omgivelserne sammen til et landskab med sine helt egne værdier.

Med udviklingen af et Landskabsatlasset vil Naturstyrelsen give ikke-fagfolk inspiration til at opleve landskabet som landskab og ikke kun som natur eller enkeltting. Landskabsatlasset sætter ord og billeder på oplevelser af både særprægede landskaber og de helt almindelige landskaber, som man ikke umiddelbart lægger mærke til. Men det er ærgerligt, at atlasset stort set kun appellerer til synet og ikke inspirerer til at opleve og reflektere med flere sanser.

Landskabsatlasset er udviklet på Langeland

Det første landskabsatlas, der blev udarbejdet i Danmark, var Landskabsatlasset for Langeland. Det skete i 2013 på baggrund af et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Langeland Kommune og en lokal inspirationsgruppe.

Langeland blev udvalgt som pilotkommune til atlasset for at finde en ny måde at formidle om landskaber. At det blev Langeland er ikke helt tilfældigt. Selvom øen har en aparte form med en længde på 52 kilometer og højst 11 kilometer på tværs, så udgør Langeland faktisk en miniatureudgave af Danmark som kulturlandskab. Her findes alle de almindelige typer af landskaber i Danmark: kystlandskaber, bakkelandskaber, godslandskaber, landsbylandskaber, landbrugslandskab og fritidslandskaber. Desuden er der på Langeland de særprægede runde banker, kaldet hatbakker, der “popper” op i landskabet.

Landskabsatlasset er tænkt til at omfatte en hel egns forskellige typer af landskaber. Både de karakteristiske landskaber og de mere anonyme landskaber er kortlagt og beskrevet. Formålet har netop været at give almindelige mennesker en forståelse af landskabernes værdier, sammenhænge og sårbarhed. Så er der også chance for, at flere bliver opmærksomme på at passe på oplevelsesværdierne i landskabet.

En pædagogisk lærebog om landskaber

Med kun to og halvtreds sider er Landskabsatlas for Langeland ikke tungt, hverken at bære eller downloade. Det er behageligt at kikke i, for der er masser af fotos og illustrative tegninger.

Publikationen er opbygget pædagogisk som en lærebog. Landskab bliver defineret som en treklang af naturgrundlaget, det kulturhistoriske lag og visuelle oplevelser et givent sted. Derefter er en overordnet beskrivelse af Langelands terræn og geologi, kysterne og havet og det menneskeskabte landskab.

Herefter følger en inddelingen af Langeland i seksten forskellige landskabsområder. Det er især denne del, der gør atlasset interessant, når man vil bruge det som guide til at forstå det virkelige landskab.

Fra teknisk sprog til et lidt mere menneskeligt sprog

Indholdet i atlasset er udviklet i forbindelse med en faglig analyse af såkaldte landskabskarakterer for Langeland. Langeland Kommune fik gennemført en teknisk landskabsanalyse som hjælpeværkstøj til den fysiske kommuneplanlægning.

For almindelige mennesker kan fagsproget i landskabsanalyser dog virke uforståeligt. Det er derfor også godt tænkt, at der er behov for et landskabsatlas, der kan oversætter det tekniske sprog til ikke-fagfolk.

For eksempel omtales Humble Bakkelandskab i landskabsanalysen sådan her: ”Landskabet fremstår sammensat, i middel skala og generelt uden overordnede strukturerende mønstre. Det bakkede terræn og den spredte bevoksning giver de enkelte landskabsrum en transparent afgrænsning”. 

Den måde at formulere sig på kan være nødvendigt, når man skal tale om landskabsværdier i faglige sammenhænge.

Men i formidling og almindelig kommunikation kan det meget let kikse, hvis sproget bliver for fagteknisk.  Her tilbyder landskabsatlasset et mere menneskeligt sprog, som i eksemplet her for Humble Bakkelandskab: ”Det storbakkede landskab rummer mange hatbakker, der ligger tæt i det opdyrkede landskab. Landsbyerne ligger som perler på en snor langs den centrale hovedvej, der slynger sig gennem det bakkede landskab”. Det er til at forstå for de fleste.

Oplevelser i landskabet er ikke kun for øjnene

Landskabsatlasset for Langeland vil gøre faglig viden om landskaber levende og fortællende. Det er til dels lykkedes. Men alligevel ikke helt.  For der er alt for meget fokus på de oplevelser, der kommer ind gennem øjnene. Det fremgår af gentagende ordvalg så som ”lange kik”, ”udsigter”, ”pejlemærker” og lignende. Her kunne man godt have appelleret til en bredere æstetisk erfaring og refleksion. Fordi oplevelser ikke bare sker gennem øjnene men med hele kroppen, med alle sanser og iagttagelsen.

En udvidet sansende og sensitiv tilgang ville også have bidraget til øget opmærksomhed på oplevelsespotentialerne i landskaberne ved forskellige årstider og vejr. Den hvislende lyd, når sommerbrisen bølger gennem hvedemarken i landbrugslandskabet. Den tunge fornemmelse af kold efterårsregn i godslandskabets skove.

Ligesådan er det heller ikke uvæsentligt – men ikke bemærket i landskabsatlasset – hvilke oplevelser, man kan få ved forskellige måder at bevæge sig gennem landskabet: gående, cyklende, bilende eller i spring ud fra faldskærm. Det mener jeg vil være et oplagt supplement til Landskabsatlasset – så vi kan blive endnu mere motiveret til at bevæge os ud og opleve kulturlandskabet på egen krop.